Sådan bliver du tagdækker

Tagdækker

Vil du gerne være på toppen og lægge tage på huse, så kan du blive tagdækker. Du skal ikke vælge at blive tagdækker, hvis du har højdeskræk. Det er nemlig et arbejde, der foregår i højden. Men kan du godt lide en god udsigt, så kan du få den på et nyt tag.

Du må også regne med, at jobbet som tagdækker stiller nogle krav til din fysik. Det er et håndværksmæssigt arbejde, som du skal kunne holde til. Der er løft og arbejde med tungt værktøj.

Et varieret job

Jobbet med at lægge nyt tag på folks huse lyder enkelt. Det er dog et ganske varieret arbejde. Du arbejder mange forskellige steder. Når et nyt tag er lagt, skal I videre til det næste. Det er dog gerne udendørs.

Når man lægger et nyt tag på en bygning, er der mange opgaver, der skal løses. Det giver også en god variation i arbejdsdagen. Der er ikke to dage, der er ens. Der er heller ikke to tage, der er ens. Der er også flere forskellige slags tage. Det er altså ikke den samme opgave, I skal løse ved hver enkelt kunde.

Uddannelsen

For at komme ind på uddannelsen, skal du have folkeskolen afgangseksamen. Du skal også have fået mindst 2 i dansk og matematik.

Uddannelsen varer op til 3 år og 9 måneder. Du starter i et grundforløb, og derefter er du skiftevis på skole og i praktik. Du skal altså finde et firma, der vil give dig en praktikplads. Kan du ikke det, er det også muligt at gå i skolepraktik.

Det går ikke at have højdeskræk. Du skal også kunne holde til et fysisk arbejde, og så er der meget matematik i uddannelsen. Du skal kunne opmåle og beregne uden fejl, så du ikke laver fejl i byggeriet.

Mere end det praktiske

Uddannelsen og jobbet som tagdækker er meget mere end det praktiske. Du skal ikke kun flytte på tagplader og sætte dem fast på toppen af et hus. Der er mange elementer i det at lægge et nyt tag på et hus.

I løbet af uddannelse lærer du blandt andet om opmåling og beregning, så du kan gøre det korrekt. Du lærer også om fugtisolering. Det er vigtigt at tænke på fugt, når man bygger et nyt tag. Også det at forstå tegninger er vigtigt, så det lærer du også på uddannelsen.

Alle de færdigheder, du lærer på uddannelsen, skal du bruge i jobbet. Du får brug for alle dine nye evner, når du får dit svendebrev og bliver ansat i et firma.

Søg om optagelse

Vil du gerne være med til at opfylde folks drømme om et nyt tag, så søg om optagelse på uddannelsen. Du skal være klar til at lave en del matematik og at arbejde fysisk og i højden. Til gengæld får du en varieret arbejdsdag, en teoretisk og praktisk uddannelse og en god udsigt med masser af frisk luft. Søg ind på uddannelsen, og gå i gang med at lede efter en praktikplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *