Din egen hjemmeside giver dig et forspring ved jobsøgning

Ung mand bruger sin computer

At finde nye udfordringer i arbejdslivet er for de fleste ensbetydende med jobsøgning. Jobsøgning er noget alle skal igennem på et eller andet tidspunkt. Nogle skal gøre det rigtigt mange gange, andre kan nøjes med et eller få jobs i løbet af deres arbejdsliv.

Nogle synes at jobsøgning er rigtigt svært, og at det er endnu sværere at finde et job. Mens for andre er det nærmere som en leg, eller en kunstform.

Hvordan er det for dig? Synes du at du er god til jobsøgning? Hvor mange ansøgninger skriver du i gennemsnit inden du finder et job?

Lav en jobsøgnings hjemmeside

I stedet for at skrive alenlange ansøgninger, som risikerer at kede din potentielle arbejdsgiver ihjel, kan du også lave en hjemmeside. Så kan du holde din ansøgning på et minimum, hvor du indsætter et link til din hjemmeside.

På en hjemmeside har du mange flere muligheder. Succesfuld jobsøgning har alt at gøre med at skabe opmærksomhed hos arbejdsgiveren. Du skal, på en positiv og konstruktiv måde, skille dig ud af flokken!

Hvad kunne der være bedre egnet end en hjemmeside? Der kan arbejdsgiveren selv styre hvor meget han vil lære om dig. Du kan lægge videoklips og bilag ud på hjemmesiden så mange som du mener er nødvendig uden at det overdynger den person der skal se ansøgningerne igennem.

Sørg for en god og præcis Url

Det er nemt at lave gratis hjemmesider. Men de fleste af de gratis tilbud kommer med et problem. Nemlig at du ikke får en brugbar URL. En hjemmeside med blogspot.etellerandet.3556a/tl554/etellerandet.com er ikke til at finde medmindre du har et direkte link. Værre endda, ingen ville kunne huske den. Men minside.dk er nem at huske.

Det kræver at du køber et domænenavn og finde et webhotel til din hjemmeside.

Det er hverken kompliceret eller dyrt.

Find et domænenavn og hjemmeside hosting

Der er flere muligheder for at finde et domænenavn. Bare google ”find domænenavn” og du bliver præsenteret for en række muligheder. Der finder du også hjemmeside hosting, der hjælper dig med det hele. Et domænenavn koster ikke ret meget. For jobsøgning i Danmark er det en fordel med et. .dk domænenavn. Hvis du søger internationalt, kan du vælge et .com eller andet domænenavn endelse. Priserne afhænger af endelsen, men alle domænenavn priser er rimelige. Fx vil et .dk domænenavn koste dig 99 kroner i oprettelse og så en lignende årsafgift. Nogle gange kan du endda få det første år gratis.

Find et webhotel

Når du har sikret dig et domænenavn, skal du bare finde dig et webhotel. Også det er nemt og billigt. Et webhotel er betegnelsen for hjemmeside hosting. Det er en virksomhed, der har en webserver hvor din hjemmeside kan leje sig ind. Det er ligesom at leje et hotelværelse, derfor udtrykket ”webhotel”.

De fleste webhosting services tilbyder forskellige pakkeløsninger. De billigste pakker kan du få for omkring 10 kroner om måneden. Disse små beløb kan nemt vise sig at blive dine bedste investeringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *